Privatliv
Privatlivspolitik for AI Visibility Engine
Senest opdateret 15. juli 2026
Hvem er ansvarlig
AI Visibility Engine drives af Dear Future A/S, CVR 28711360, Artillerivej 86, 2300 København S. Spørgsmål til denne politik: info@dearfuture.dk.
For audit-data i et kundeworkspace er Dear Future databehandler på kundens vegne i henhold til vores aftale. En databehandleraftale (DPA) udleveres på forespørgsel.
Hvad vi behandler
Kontodata: dit navn, din e-mailadresse og din login-identitet (Google-login eller e-mail og adgangskode via Google Identity Platform). Vi ser eller gemmer aldrig din adgangskode i klartekst.
Workspace-data: projektets opsætning (domæne, marked, målte spørgsmål, konkurrenter, indstillinger) og audit-resultaterne, altså de svar AI-assistenter giver om kundens marked, de sider de citerer, brand-omtaler og sentiment. Det er forretningsdata om brands og markeder, ikke persondata om enkeltpersoner.
Servicemails: invitationer og, hvis et workspace har slået det til, en ugentlig opsummering til det pågældende workspaces ejere og administratorer.
Hvorfor, og på hvilket grundlag
Vi behandler konto- og workspace-data for at levere den tjeneste, du eller din organisation har tilmeldt sig (opfyldelse af kontrakt), servicemails som en del af leveringen, og tekniske logs for at holde platformen sikker og stabil (legitim interesse).
Hvor data ligger, og hvem der rører dem
Lagring og hosting kører på Google Cloud i EU (region europe-west1, Belgien): databasen, API'et og audit-motoren. Login kører på Google Identity Platform / Firebase Authentication. Transaktionsmails sendes via Resend. Selve hjemmesiden hostes via Lovable.
Selve audits'ene spørger tredjeparts AI-udbydere: Gemini og Claude via Google Vertex AI på EU-endpoints, og ChatGPT via OpenAI's API under OpenAI's databehandlingsvilkår (behandling kan ske uden for EU, dækket af standardkontraktbestemmelser). Perplexity og Google AI Overviews (via SerpAPI) bruges kun, hvis det er slået til for et workspace. Spørgsmålene, der sendes til udbyderne, er markedsspørgsmål fra audit-biblioteket, ikke persondata.
Hvor længe vi gemmer det
Audit-historik gemmes pr. workspace i 730 dage som standard (kan aftales anderledes), hvorefter den slettes automatisk. Kontodata gemmes, indtil du sletter din konto, hvilket du selv kan gøre fra dashboardet, eller til kundeforholdet ophører.
Cookies og lokal lagring
Appen bruger kun teknisk nødvendig lagring: din login-session og præferencer som valgt projekt og sprog. Vi sætter ingen marketing- eller tracking-cookies på dette site.
Dine rettigheder
Efter GDPR kan du bede om indsigt i, rettelse af eller sletning af dine persondata, gøre indsigelse mod behandling og få dine data udleveret i et portabelt format. Skriv til info@dearfuture.dk. Du kan også klage til Datatilsynet (www.datatilsynet.dk).