Betingelser
Handelsbetingelser for AI Visibility Engine
Senest opdateret 15. juli 2026
Tjenesten
AI Visibility Engine er en abonnementstjeneste fra Dear Future A/S, CVR 28711360, Artillerivej 86, 2300 København S. Den måler, hvordan et brand optræder i AI-assistenters svar: tilbagevendende audits på tværs af projektets valgte modeller, et dashboard, en valgfri AI-forbindelse (MCP) og en valgfri ugentlig mail-opsummering.
Konti og adgang
Adgang gives pr. workspace, via invitation. Du er ansvarlig for at holde dit login sikkert og for de personer, du inviterer. Pladser og roller følger den skriftlige aftale for projektet. Dear Future kan suspendere adgang, der truer platformens sikkerhed eller stabilitet.
Priser
Priser, faktureringsperiode og eventuelt opstartsgebyr følger den skriftlige aftale eller ordrebekræftelse. Priser er ekskl. moms. Prisændringer træder i kraft fra næste fornyelse og varsles på forhånd.
Fair brug
Audit-volumen følger projektets opsætning (modeller, kadence, prompt-lofter) som aftalt. Bevidste forsøg på at omgå lofter, videresælge rå platformsadgang eller tilgå andre kunders data er væsentlig misligholdelse.
Data
Kunden ejer sine workspace-data: opsætning, målte spørgsmål og audit-resultater. Dear Future ejer platformen, metoden og softwaren. Vi må bruge aggregeret, anonymiseret brug til at forbedre tjenesten. For behandling af persondata, se privatlivspolitikken; en databehandleraftale udleveres på forespørgsel.
Tredjeparts AI-modeller
Tjenesten måler svar produceret af tredjeparts AI-udbydere (fx OpenAI, Google, Anthropic). Deres output ændrer sig over tid og ligger uden for Dear Futures kontrol. Vi indestår for ærlig måling og metode, ikke for et bestemt synlighedsresultat i nogen assistent.
Tilgængelighed
Vi driver tjenesten med almindelig faglig omhu og sigter efter høj oppetid, men et bestemt oppetidsniveau loves kun, hvis det er aftalt skriftligt. Planlagt vedligehold lægges uden for dansk arbejdstid, hvor det er praktisk muligt.
Ansvar
Ingen af parterne hæfter for indirekte tab eller følgetab. Dear Futures samlede ansvar under aftalen er begrænset til de betalte vederlag for tjenesten i de seneste 12 måneder før kravets opståen. Intet begrænser ansvar, der ikke kan fraskrives efter dansk ret.
Løbetid og ophør
Løbetid og opsigelse følger den skriftlige aftale. Ved ophør udleverer vi på forespørgsel en eksport af workspacets data inden for 30 dage, hvorefter data slettes efter privatlivspolitikkens opbevaringsregler.
Lovvalg og værneting
Aftalen er underlagt dansk ret med Københavns Byret som første instans. Spørgsmål: info@dearfuture.dk.