Adfærd · AI i hverdagen

Sådan bruger danskerne AI i hverdagen, og hvad det betyder for, hvad de køber

Af Kristian Stig Henriksen · Dear Future

Danskerne bruger AI i hverdagen mere end de fleste andre europæere: til at skrive, oversætte, planlægge og, i stigende grad, til at finde ud af, hvad de skal købe og af hvem. Det sidste er det, der ændrer noget for virksomheder. Når en assistent svarer på, hvem der kan hjælpe med en opgave, bliver den et led i købsrejsen, og svaret nævner få navne.

Hvor mange bruger AI, og til hvad?

Eurostats målinger af digital adfærd placerer Danmark i toppen af EU i brug af generativ AI, og ChatGPT er den mest brugte assistent herhjemme, med Gemini som den næststørste ifølge Statcounters målinger af trafik til AI-assistenter. Brugen er hverdagsagtig: tekster og mails, oversættelse, opskrifter og planlægning, hjælp til skole og arbejde, og spørgsmål, man før ville have googlet.

Det sidste punkt er det interessante. En del af de spørgsmål, der før gav ti blå links, får nu ét svar. Gartner forventede i 2024 et fald i klassisk søgevolumen på 25% i 2026 på grund af AI-assistenter. Uanset om tallet lander præcis dér, er retningen målbar i Search Console: visninger stiger, klik gør ikke, fordi svaret allerede står på siden.

Eksempler på kunstig intelligens i hverdagen

• Assistenter som ChatGPT og Gemini, der skriver, oversætter og svarer på spørgsmål.
• Anbefalinger i streamingtjenester og netbutikker, der lærer af, hvad du vælger.
• Stemmestyring og smarte højttalere, der udfører opgaver på kommando.
• Navigation, der forudsiger trafik, og kameraer, der genkender ansigter og tekst.
• Google AI Overviews og AI Mode, der svarer direkte i søgeresultatet.

Det første og det sidste eksempel er generativ AI; resten er klassisk AI, der forudsiger og genkender. Vores ordbogsguide forklarer forskellen.

Fra søgeresultat til svar: hvad der ændrer sig i købsrejsen

Tidligere fandt en køber ti sider, åbnede tre og dannede sig en mening. Nu formulerer hun behovet i én sætning, får ét svar med to eller tre navne og en begrundelse, og spørger videre i samme samtale. Det har tre konsekvenser: færre brands kommer i betragtning; begrundelsen er skrevet af modellen ud fra kilder, ikke af brandet selv; og det hele sker, før nogen har klikket på noget.

For køb mellem virksomheder er mønsteret det samme, bare med længere spørgsmål: hvem har erfaring med vores branche, hvad koster det typisk, hvad er forskellen på to tilgange. Det er den slags spørgsmål, vi måler dagligt, og svarene nævner i dag typisk få udbydere per kategori.

Er AI-søgning et paradigmeskifte?

Et paradigmeskifte er, når grundantagelserne i et felt skifter, så gamle metoder ikke længere svarer på de nye spørgsmål. Begrebet stammer fra videnskabsteorien og bruges ofte for løst. For søgning passer det alligevel ret præcist: hele disciplinen søgemaskineoptimering bygger på antagelsen om en liste, man kan rykke op i. Et AI-svar har ingen liste. Der er et svar, nogle kilder og en tone, og succes måles i, om man er i svaret, ikke hvor på siden man står.

Det betyder ikke, at søgning forsvinder. Google er stadig langt det største, og AI Overviews vises kun for en del af søgningerne, sjældnere på dansk end på engelsk. Det betyder, at der er kommet en ny kanal med nye regler ved siden af den gamle, og at den nye kanal vokser.

Hvad det betyder for dit brand

Tre ting. Vær der, hvor svaret hentes: sider, der svarer klart på kundernes spørgsmål, med dato og kilder. Vær konsistent på tværs af de kilder, modellerne læser. Og mål det: stil kundernes spørgsmål til assistenterne regelmæssigt, og se, hvem der nævnes. Guiderne om at blive synlig i ChatGPT og om at måle AI-synlighed viser hvordan.

Læs videre: hvad generativ AI er, bliv synlig i ChatGPT og sådan måler du AI-synlighed.

← Tilbage til forsiden